Vil du have mere ud af livet?
Den 26. mar 2008 af Anita Mikkelsen (læst 1,320 gange)
Jeg tror, at de fleste af os kan nikke bekræftende til, at vi gerne vil have mere ud af livet. Det er jo sådan at vi mennesker ofte gerne, vil have mere end vi har, gerne vil gøre tingene bedre end vi gør i dag.
For mit eget vedkommende er der jo altid lige en ny ting der skal afprøves, et nyt emne der kan diskuteres, nye mennesker der skal mødes, for konstant at føle at jeg bevæger mig i det felt vi kalder udvikling – udfordringer er min drivkraft. Hvad er din?
Hvad er udvikling? Hvad betyder udvikling for dig?
Udvikling er et stort begreb og kan derfor også opfattes forskelligt. Slår man op i ordbøger er definitionen følgende: stadium under en vækst, omformning, uddannelse, ell. stadium, hvorpå noget er helt udformet, udfoldet. Proces hvor noget el. nogen gradvis forandres, ofte hen imod et højere, mere fuldkomment stade. Uanset hvilken tolkning vi kigger på, handler udvikling om at opnå noget andet, end det vi har i dag.
Hvordan trives du i orkanens øje? Hvilken holdning har du til udviklingen i dit liv?
Vi har alle forskellige oplevelser af at udvikle os, og vi gør det i hvert vores tempo. Måske er du en af dem der trives gennem nye udfordringer, og slet ikke kunne forestille dig et liv uden at være i konstant bevægelse mod noget nyt. Dette gerne på forskellige områder af livet samtidig eller lettere forskudt gennem livets vej.
Måske du tænker, at udvikling er ok, bare det sker i et moderat tempo og du selv hele tiden ved, hvad det næste skridt bliver. Måske du næsten krymper tæerne ved tanken om, at tingene igen ændrer sig eller at dine omgivelser, f.eks. arbejdspladsen, hele tiden kræver, at du ser positivt på det, til tider, alt for hurtiggående forandringstog.
En god fortælling om det at være en del af en uundgåelig udvikling, er Dr. Spencer Johnsons lille og geniale bog ”Hvem har flyttet min ost?”. I bogen møder vi 2 mus og 2 mennesker. De repræsenterer 4 forskellige personligheder som på hver deres måde, takler udviklingen og udfordringerne på deres vej.
Musen Snif: Opsnuser tidligt forandring.
Musen Smut: Smutter straks ud og går i gang.
Hr. Hæm: Fornægter og modsætter sig forandring, fordi han er bange for, at det vil medføre noget er der værre.
Hr. Ha: Der lærer at tilpasse sig i tide, når han indser, at forandring fører til det bedre.
Som mennesker repræsenterer vi alle 4 personligheder, men gennem bogen må man dog trække på smilebåndet, når vi særligt kan genkende os selv i en af personerne. Vi er nemlig tilbøjelige til primært at benytte os af én eller to af karaktertrækkene hos figurene, når vi selv agerer på livets vej.
Nogle gange kommer dette os til gode, og andre gange kan det være ønskværdigt at besidde lidt mere af de andre karaktertræk. Læs bogen og se hvem du ligner mest.
Overvej dernæst om det er en fordel eller en ulempe for dig at besidde disse egenskaber – måske det er nu du skal sætte dit liv under lup og søge forandring - det, der skal gøre dit liv bedre, sjovere, mere tryg, udfordrende, behageligt..
Har du læst »Hvem har Flyttet min Ost?« Hvad synes du om den? Skriv en kommentar…
Relaterede indlæg:
- -


